Kløverbladsgade, 2500 København, Valby - 3. sal
Ny attraktiv bydel. Innovativt område med masser af kant
Ny Ellebjerg er en af Københavns nye attraktive bydele med masser af charme og sjæl. I dag bliver industrikvarterets gamle fabrikker, maskinhaller og værksteder brugt til atelierer, kreative kontorfællesskaber og ungdomsuddannelser, men den industrielle historie er bevaret.
Lige på den anden side af Ellebjergvej ligger Københavns største park, Valbyparken, som indbyder til gå- eller løbeture.
Her finder du også Valby-Hallen og Valby Vandkulturhus, hvor du kan tage en svømmetur eller lege med ungerne.
Ud over de mange sportsaktiviteter er der også institutioner, skoler, indkøbsmuligheder og hyggelige caféer i nærområdet. Du kan for eksempel hente lækkert morgenbrød fra Emmerys lige om hjørnet, og der kommer efter planen til at være café eller restaurant i stuen i Kløverbladsparken.
Ellers er der kun en kort cykeltur ad den nye grønne cykelsti ind til hjertet af Valby, der byder på økologisk marked, specialbutikker, shopping og et hyggeligt cafémiljø. Herfra kommer du nemt til bland andet indre by og brokvartererne.
Er du ikke den store cyklist, ligger Ny Ellebjerg Station og flere buslinjer lige om hjørnet, lige som der åbner en ny metrostation i 2023, så du kommer endnu tættere på byen.
*Bemærk at billederne ikke nødvendigvis er taget af/fra den pågældende bolig, og at udsigt m.v. derfor kan variere.