Log ind
BoligAgent for denne søgning
Du modtager en e-mail, når der kommer nye boliger - helt gratis!
kr.
Max.
Min.
Min.
-
Max.
  1. Hjem
  2. Alle lejeboliger
  3. Otterup

Lejeboliger i Otterup

14 boliger fundet
Alle værelser
Alle værelser1 værelses2 værelses3 værelses4 værelses6 værelses
14 boliger fundet
BoligAgent for denne søgning
Du modtager en e-mail, når der kommer nye boliger - helt gratis!
3 vær. hus på 170 m²
Bårdesø, Bårdesøvej
9.600 DKK19 timer siden

Lignende annoncer i Otterup

Populære søgninger
  • Alle i Alle lejeboliger

Find lejebolig i Otterup hos BoligPortal

Her på siden finder du vores aktuelle udvalg af lejeboliger i Nordfyns største by, Otterup. En by med en hyggelig atmosfære, hvor de stille omgivelser og den idylliske natur sætter sit præg. Otterup er en tidligere stationsby, beliggende mellem Bogense og Odense , med en karakteristisk vikingefortid, der gør byens fortælling helt unik.

Når du benytter BoligPortal, får du adgang til Danmarks største udvalg af lejeboliger i Danmark , hvor du finder alt fra værelser , rækkehuse , huse til lejligheder i hele landet , hvilket giver dig gode muligheder for at finde den perfekte bolig, der henvender sig til dig og dine behov.

Bliv hængende på siden og læs videre nedenfor, hvor vi vil klæde dig godt på til boligjagten, så du forhåbentligt snart kommer i mål med drømmeboligen i Otterup!

Hvorfor vælge en bolig til leje i Otterup?

Otterup er by, der henvender sig perfekt til familien, parret eller den studerende. Så hvorfor ikke taget springet og opdage alt, hvad Otterup har at byde på? Nedenfor kan du blive klogere på alle byens egenskaber samt 6 af grundene til, hvorfor du bør overveje en lejebolig i denne nordfynske perle:


Nem adgang til storbyen
Selvom Otterup er en forholdsvis lille by, er der ikke langt til større byer som Middelfart og Odense . Hop på bussen ved Otterup Bibliotek, hvor du på blot 20 min. være i HC Andersens fødeby, Odense. På den måde kan du nyde de rolige omgivelser hjemme i Otterup og nemt opsøge det pulserende byliv, hvor du får adgang til flere shopping- og underholdningsmuligheder.

Er du studerende i Odense, er der flere gode grunde til at vælge en lejebolig i Otterup. De gode transportmuligheder gør det nemt at komme til og fra studiet og derudover kan du ofte finde billigere boligere i Otterup end i de større byer, hvilket kan være en fordel som studerende med et stramt budget. Alternativt kan du også tage et kig på vores udvalg af studieboliger i Odense .


Byen ved stranden
Otterup, som også kaldes for ‘byen ved stranden’, har flere smukke strande i nærheden, hvoraf Hasmark er en af de mest populære strande på Fyn . Hasmark Strand er en sand oase, hvor der er plads til alle, og man kan slappe af, grille eller lege på den store klatrebane.

Udover strandene, kan du besøge Otterup Lystbådehavn, der også er kendt som Danmarks smukkeste naturhavn. Her kan du betragte udsigten til Odense Fjord og samtidig nyde en is eller en forfriskning.


Fritidsaktiviteter for alle
I Otterup er der et væld af aktiviteter og tilbud til alle aldre. I sommermånederne blomstrer byen ekstra op, hvor der blandt andet afholdes Otterup Torvemarked hver lørdag, der skaber en helt speciel atmosfære omkring torvet og den centrale del af Otterup.

Hvis du ønsker at underholde børnene, er der et bredt udvalg af tilbud i Kulturhus Otterup. I kan også tage et smut forbi den store legeplads i bymidten, som også er et populært samlingssted for familier i området. Er I mere til konkurrenceprægede og sportslige aktiviteter, kan I besøge bowlingcentret eller leje en af tennisbanerne i byen.


Historiske seværdigheder
Otterup byder på mange historiske seværdigheder, der kan beskæftige både børn og voksne. En af de mest bemærkelsesværdige seværdigheder er Midgårdsormen på torvet, der symboliserer den mytologiske orm fra nordisk mytologi. Otterup Museum er også et besøg værd, hvor du finder en imponerende samling af genstande og artefakter, der viser byens udvikling gennem tiden og kulturhistoriske begivenheder i området. Hvis du finder en lejebolig i Otterup, vil du opleve, hvordan de historiske seværdigheder er en del af byens charme og unikke karakter.


Shopping- og indkøbsmuligheder i byen
Hvis du vælger at bosætte dig i Otterup, er der flere indkøbs- og shoppingmuligheder, der gør hverdagen nemmere og mere bekvem. Du finder en række forskellige dagligvarebutikker og specialforretninger, der kan imødekomme ethvert behov. Er du til lækre specialiteter og lokale produkter, vil du blive glædeligt overrasket over de mange muligheder i området.


Aktiviteter i naturen
Otterup er en by, som ligger smukt placeret i det nordfynske landskab, og der er mange gode muligheder for at opleve naturen på nærmeste hold.

En af de hyggeligste måder at opleve Otterup på, er ved at tage en gå- eller cykeltur på den gamle jernbane. Derudover kan du også finde Kærlighedsstien og Kløverstien, som begge er smukke og romantiske stier, der egner sig godt til en gåtur. Ønsker du at tage på tur med familien, er de to cykelruter Glavendrup-Ruden og Hasmark-Ruten også gode muligheder.

Hvilken boligtype i Otterup er du på udkig efter?

Har du allerede besluttet dig for, hvilken boligtype du søger? Når du skal vælge den rigtige boligtype i Otterup, er der flere overvejelser, du bør gøre dig. Der kan nemlig være stor forskel på de krav og behov du har for boligen, alt efter hvor du er i livet. Er du alene og ønsker en mindre bolig, eller er du på jagt efter noget større, hvor der er plads til hele familien?

Det kan være en fordel at fokusere på de boligtyper, der er relevante for dig, for at undgå at skulle sortere mellem en masse lejeboliger, der alligevel ikke er aktuelle. Hvis du gerne vil have en bedre forståelse for, hvad de forskellige typer af boliger kan tilbyde, kan du med fordel undersøge de enkelte, herunder værelser , lejligheder , rækkehuse og huse i Otterup . Dette kan hjælpe dig med at spore dig ind på, hvad det er du søger, så du snart kan finde en lejebolig i Otterup, der indfrier alle dine ønsker og behov.

Overvej andre byer nær Otterup

Hvis du er på udkig efter en lejebolig i Otterup, kan du også overveje nogle af de omkringliggende byer. Der er flere små byer i nærheden, som tilbyder lignende fordele som Otterup og måske endda mere. Herunder kan du se en liste over nogle af de nærliggende byer, som du kan se nærmere på:

Egense : Denne hyggelige lille landsby ligger ca. 8 km nord for Otterup. Her kan du nyde den smukke natur ved vandet og den rolige livsstil, som er oplagt for dig, der ønsker at komme væk fra byens larm og stress.

Hasmark Strand : Denne by er kendt for sin smukke strand og livlige atmosfære i sommermånederne, og den ligger kun ca. 6 km øst for Otterup. Her kan du opleve en pulserende kystby med masser af liv og aktiviteter.

Krogsbølle : Denne lille landsby ligger ca. 7 km syd for Otterup og er kendt for sin smukke natur og rolige omgivelser. Det er det perfekte valg for dig, der ønsker en fredelig tilstedeværelse væk fra byens larm.

Nislev : Ca. 10 km øst for Otterup ligger Nislev, der er kendt for sin smukke natur ved kysten. Det er et godt valg for dig, der søger en rolig og naturskøn tilværelse.

Uggerslev : Ca. 7 km vest for Otterup ligger Uggerslev, som er en lille landsby tæt på skov og smuk natur. Det er det ideelle valg for dig, der ønsker at komme væk fra byens larm og være tættere på naturen.

Find hurtigt og nemt en lejebolig i Otterup

At finde en lejebolig i Otterup kan virke uoverskueligt, men det behøver det ikke at være. Herunder kan du blive klogere på nogle af de fremgangsmåder, du kan benytte til at gøre processen hurtigere og mere enkel for dig:

Benyt filtreringen til at præcisere din søgning

Når du søger efter en lejebolig i Otterup, kan det være en fordel at benytte dig af filtreringfunktionen. Her kan du præcisere din søgning og dermed få en mere målrettet liste over de lejeboliger i Otterup, der opfylder dine krav og ønsker.

Husk på, at jo mere specifik du er i din filtrering, jo nemmere vil det være at finde den perfekte lejebolig i Otterup. Så tag dig tid til at justere og søge efter de lejeboliger, der opfylder dine krav og ønsker.

Med en BoligAgent finder du hurtigere en lejebolig i Otterup

Når du leder efter en lejebolig i Otterup, kan det være en god idé at oprette en gratis BoligAgent . En BoligAgent er en personlig assistent, der løbende holder dig opdateret med nye lejeboliger, der matcher dine ønsker. Fordelen ved at oprette en BoligAgent er, at du sparer tid og undgår at gå glip af relevante lejeboliger, som du måske ikke ville have fundet på egen hånd.

Når du opretter en BoligAgent, skal du først udfylde filtreringen i venstre side, hvor du angiver dine ønsker. Derefter aktiverer du BoligAgenten i den orange boks øverst til venstre. Når agenten er aktiveret, vil du modtage en mail, så snart der er et boligmatch!

Du kan gemme lejeboligen og vende tilbage senere

Det kan være en udfordring at finde den helt rigtige lejebolig i Otterup med det samme. Derfor kan det være en fordel at gemme de boliger, som du finder interessante, så du kan vende tilbage senere og kontakte udlejer. Du finder gem-knappen ved hver enkelt lejebolig. Når boligen er gemt, vil den automatisk blive tilføjet til dine favoritter, som du kan finde i menuen øverst på siden.

Fremlej et eller flere værelser hvis lejeboligen er for stor

At finde den rigtige lejebolig i Otterup kan nogle gange være en udfordring, og det kan også være svært at finde en bolig, der passer til ens budget og behov. Finder du en lejebolig, der er dyrere eller større end hvad du har brug for, kan du overveje at fremleje et eller flere værelser i boligen . Dette giver dig ikke kun en økonomisk fordel, men det kan også være en god måde at møde nye mennesker på.

Hvis du overvejer at fremleje et værelse, kan du hos BoligPortal få hjælp til processen. Vi har udviklet en række digitale værktøjer, der gør det nemmere og mere sikkert for dig at være udlejer:

Føl dig tryg, når du benytter BoligPortal til at finde en bolig til leje i Otterup

Når du benytter BoligPortal til at finde din kommende lejebolig i Otterup, er det vigtigt, at du føler dig tryg og sikker. Hos BoligPortal tager vi din sikkerhed meget alvorligt, og vi har derfor implementeret flere tiltag, der skal sikre en positiv og tryg oplevelse for dig som bruger:

  • Alle annoncer og udlejere bliver gennemgået og verificeret, hvilket betyder, at vi udelukkende har troværdige udlejere hos BoligPortal.
  • Alle personlige oplysninger bliver håndteret i overensstemmelse med GDPR.

Vores kundeservice sidder klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig. Teamet kan fanges på telefon, mail og over chat alle dage fra 9 til 21.

Held og lykke med jagten på din lejebolig i Otterup

Vi ønsker dig alt det bedste i din søgning efter den perfekte lejebolig i Otterup. Vi håber, at vores platform kan hjælpe dig, så du snart kommer i mål med drømmeboligen i den skønne by!

HENT APP
Google Play
BOLIGPORTALOm BoligPortalBlog PressePersondatapolitikCookiesWhistleblowerordningJobsBoligmanagerData Insights
HJÆLPUdlej værelseIndflytningsrapportFraflytningsrapportFremlejekontraktFremlej lejeboligKundeserviceVilkår
SOCIALE MEDIER
HENT APP
Google Play