Log ind
BoligAgent for denne søgning
Du modtager en e-mail, når der kommer nye boliger - helt gratis!
kr.
Max.
Min.
Min.
-
Max.
  1. Hjem
  2. Seniorboliger til leje

Seniorboliger til leje

3.936 boliger fundet
3.936 boliger fundet
BoligAgent for denne søgning
Du modtager en e-mail, når der kommer nye boliger - helt gratis!
2 vær. lejlighed på 85 m²
Kolding, Sydbanegade
5.450 DKK1 time siden
...
Side1af 219

Find seniorbolig til leje på BoligPortal

Der er mange fordele ved at vælge en seniorbolig til leje frem for en ejerbolig. Det giver færre forpligtelser og mere frihed, som passer godt til seniorlivet. Det må også være årsagen til, at der i dag faktisk er flere seniorer, der bor til leje end unge. Der findes flere typer seniorboliger, her på siden kan du både finde lejligheder , huse eller rækkehuse til leje. Det er op til dig at vælge, hvilke type seniorbolig der passer bedst til dig og dine behov.

Hvorfor vælge en seniorbolig til leje?

Herunder svarer vi på en række hyppige spørgsmål om seniorboliger, som forhåbentlig kan gøre dig klar til at finde en ledig seniorbolig til leje på BoligPortal.

1. Hvad er en seniorbolig?

En seniorbolig er en bolig, der henvender sig til ældre mennesker. De fleste seniorboliger har det tilfælles, at de er lettilgængelige for dårligt gående, placeret i et roligt kvarter og kræver minimal vedligeholdelse. Men seniorboliger kan være lige så forskellige, som alle mulige andre lejeboliger, hvorfor der både findes eksklusive og nye seniorboliger, senior-bofællesskaber og centrale lejligheder i byen.

2. Hvordan finder du en ledig seniorbolig til leje?

Hos BoligPortal finder du et stort udvalg af seniorboliger til leje. Alt du skal gøre er at oprette et abonnement, finde de lejeboliger, der er relevante for dig og kontakte udlejerne. Du kan få en introperiode på 2 dage til kun 29 kr. Herefter koster det 298 kr. pr. md. Du har mulighed for at finde din kommende seniorbolig i alle landsdele, herunder for eksempel Østjylland , Midtjylland , Sønderjylland , Vestsjælland og på Fyn .

3. Hvordan sikrer du, at lejeboligen er seniorvenlig?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en lejebolig er egnet som seniorbolig eller ej, kan du altid skrive til udlejeren og høre nærmere om lejeboligen. I nybyggeri er der ofte større sandsynlighed for, at boligen er lettilgængelig for alle aldersgrupper. Større boligbyggerier, såsom etageboliger, skal nemlig leve op til bygningsreglementets krav om f.eks. ramper ved niveauforskelle, højde på dørtrin og bredde på døre.

4. Kan du selv stå for vedligeholdelsespligten?

Inden du underskriver lejekontrakten, kan det være en god idé at diskutere din situation med udlejeren. Hvis du vil skåne din ryg og dine kræfter, så kan det være bekvemt for dig, at udlejeren står for den udvendige vedligeholdelsespligt. Denne form for vedligeholdelse er ofte den mest krævende, da det f.eks. dækker over renholdelse af veje og af bygningen, samt vedligeholdes af radiatorer, toiletkummer, køkkenborde og ruder. Din udlejer kan nemlig vælge at udfylde lejekontrakten, så lejer har nogle af disse forpligtelser. Så spørg altid udlejer, hvilke forpligtelser du har i forhold til vedligeholdelse af boligen.

5. Kan du have husdyr i en seniorbolig?

Det er ikke alle udlejere, der tillader husdyr i deres lejebolig, så hvis dette er et krav for dig, er det vigtigt at drøfte det med udlejer. Udlejer kan også vælge kun at tillade mindre kæledyr såsom små hunde og katte, da de slider mindre på lejeboligen end større husdyr. Kontakt derfor udlejer og forhør dig om, hvorvidt husdyr er tilladt i den seniorbolig du kunne tænke dig at leje. Du kan også søge specifikt efter lejeboliger hvor husdyr er tilladt .

6. Findes der alternative former for seniorboliger?

Hvis seniortilværelsen skal være fuld af liv, så er en lejebolig i et bofællesskab måske en løsning. I et seniorbofællesskab, som også går under navnet oldekolle, bor man i et område med andre seniorer. Her har hver lejer ikke bare sin egen lejebolig men også adgang til fællesområder, hvor man kan mødes og socialisere med andre beboere. For mange betyder det et godt naboskab, nye venskaber, nabohjælp og en tryghed i hverdagen.

Flere ældre ønsker at leje en seniorbolig

Som ung ønsker de fleste at finde en lejebolig i midtbyen. Senere drømmer man måske om at investere i et hus med plads til at stifte familie. Men hvad så når man når pensionsalderen? Mange undersøgelser tyder på, at seniorer hellere vil bruge deres tid og penge på oplevelser og derfor skifter det store hus ud med en seniorbolig til leje. Først vil vi altså leje, så vil vi eje – og så vil mange gerne leje igen. Flere og flere seniorer nedprioriterer nemlig ejerboligen til fordel for lejeboligen, hvor der er færre kvadratmeter og dermed også færre pligter.

Behov for flere nye seniorboliger til leje

Hos BoligPortal oplever vi også denne tendens, hvor flere og flere seniorer på over 60 år kaster sig ud i boligsøgningen på nettet. Det betyder også, at der er brug for endnu flere ledige seniorboliger til leje end nogensinde før. Mange af de nye boligbyggerier bliver derfor også tiltænkt senior-segmentet, da man er opmærksom på denne tendens.

En anden tendens er, at de fleste seniorer søger lejeboliger i de større byer, hvor stigningen i antallet af boligsøgende seniorer dog er jævnt fordelt på samtlige af de største byer i Danmark.

Vi håber, at du kunne bruge vores råd. Held og lykke med at finde en ledig seniorbolig til leje på BoligPortal.

HENT APP
Google Play
BOLIGPORTALOm BoligPortalBlog PressePersondatapolitikCookiesWhistleblowerordningJobsBoligmanagerData Insights
HJÆLPUdlej værelseIndflytningsrapportFraflytningsrapportFremlejekontraktFremlej lejeboligKundeserviceVilkår
SOCIALE MEDIER
HENT APP
Google Play