Skøn treværelses energivenligt rækkehus, ved vestvendt have & egen parkering
Lyst treværelses rækkehus indrettet med køkken-alrum med udgang til egen terrasse. Boligen har desuden to værelser, bad samt kombineret entré og bryggers.
Køkken og stue
I denne bolig får du et dejligt køkken-alrum, der indeholder et lyst og moderne køkken med alt i hårde hvidevarer. I alrummet er der desuden plads til spisebord samt et hyggeligt stueområde. Med direkte udgang til egen terrasse, er der rig mulighed for at opholde sig udendørs og tage aftensmaden med udenfor på årets lunere dage.
Værelser
Boligen er indrettet med et lyst soveværelse med tre faste garderobeskabe og vindue mod terrassen. Det andet værelse ligger i modsatte ende af boligen og har et enkelt fast garderobeskab og vindue mod forhaven.
Badeværelse
Boligen er opført med et moderne badeværelse med stilrene klinker. På badeværelset finder du både bruseniche, toilet, håndvask samt opbevaringsskab.
Entré/Bryggers
Boligens kombinerede entré og bryggers indeholder både vaskemaskine og tørretumbler, så vasketøjet klares nemt og bekvemt. Dertil er der god plads til opbevaring af overtøj.
Uderum
Boligens forhave består af et hyggeligt, flisebelagt areal med god plads til både ophold og leg. Et funktionelt skur skaber naturlig rumopdeling og giver ligeledes mulighed for praktisk opbevaring af havemøbler, redskaber og udelegesager.
El, vand og varme
Forbrug afregnes direkte med forsyningsselskaberne.
Boligen opvarmes med fjernvarme og der er gulvvarme i alle rum.
Der er installeret ventilationsanlæg til et bedre indeklima og boligen har trelags vinduer. Alt dette for at sikre at boligen har et lavt energiforbrug.
Parkering
Til denne bolig er der egen parkering.
Antenne og netværk
Boligerne opføres med fibernet. Der er frit valg af udbydere.
Husdyr
To husdyr er tilladt efter forudgående aftale med udlejer.