I stueetagen samles familien i det store, lyse køkken-alrum, mens stuen med udgang til terrassen indbyder til både ro og fællesskab. Der er også både bryggers og badeværelse, så funktionaliteten er i top.
På første sal er der god plads til både store og små, med fire værelser og et ekstra badeværelse. Helt øverst ligger en hyggelig hems, måske børnenes favoritsted?
Selsmosen ligger i hjertet af Høje Taastrup – et roligt og familievenligt område med alt, hvad hverdagen kræver, lige i nærheden. Her er kort afstand til vuggestuer, børnehaver, skoler og dagligvareindkøb, hvilket giver trygge rammer for både børn og voksne. I en radius på 2,5 km finder du hyggelige caféer, spisesteder, biograf og shoppingcenter. Samtidig er du kun 4 minutters gang fra Høje Taastrup station, hvorfra København nås på 15 minutter. Et område med balance mellem hverdagsro og storbyens puls.
Bemærk at billederne kan være af en tilsvarende boligtype, hvorfor vi henviser til plantegningen og altid opfordrer til du oplever lejemålene ved selvsyn. Materialerne er dog de samme i alle enheder, med små variationer.
Udlejning i Selsmosen – særlige betingelser (2025–2035)
For at leje denne bolig skal mindst én i husstanden have fast arbejde, være under uddannelse eller være 65+. RKI-tjek foretages. Kravet er fastsat af Høje-Taastrup Kommune og kan ikke fraviges.