PRAKTISK INFORMATION:
HUSDYR:Der tillades pr. bolig max. 1 stk. husdyr på max. 15 kg.
ACONTO: Angivet husleje er ekskl. forbrug.Der betales ikke aconto-beløb (vand/varme/el) til udlejer, men betales direkte til forsyningsselskaber
PARKERING: Der forefindes 75 gratis p-pladser forbeholdt beboerne.
INDFLYTNINGPRIS: 5 måneders husleje (1. måneds husleje, 1 måned forudbetalt leje og 3 måneders depositum)
Trekanten er et nyt, blomstrende kvarter i hjertet af Brabrand, nærmere bestemt på den attraktive adresse Hejredalsstrædet, som i disse år gennemgår en gennemgribende og spændende byudvikling med stort potentiale.
75 rækkehuse er opført i to forskellige størrelser mellem ca. 94-126 kvm. fordelt på 2 eller 3 etager med 4-5 værelser. Alle beboere har desuden egen lille have og balkon, og så er der anlagt 75 parkeringspladser nær rækkehusene.
Trekantens rækkehuse er tegnet af arkitekterne fra Arkitema. Indvendigt har arkitekterne haft fokus på at skabe veldisponerede og svanemærkede familieboliger af høj kvalitet. Rækkehusene er i 2 eller 3 etager med de store, fælles leverum i stuetagen og soveværelser og værelser ovenpå.
Beboerne har haft til hensigt at have bedst muligt lysforhold i boligens rum, og derfor er alle rækkehusene gennemlyste. Fra de store havedøre i stueplan kan man træde direkte ud i det dejlige uderum.
De små klynger med 3 eller 6 rækkehuse ligger forskudt af hinanden, spredt rundt i det grønne landskab. Arkitekterne har ladet husenes højder og facader variere for at skabe et spændende arkitektonisk udtryk og give fornemmelsen af et samlet ”landsbysamfund” med forskelligartede huse, som dog alligevel hører sammen i et tæt naboskab.
Trekantens beliggenhed tæt på butikker, skoler, sundhedsfaciliteter og fritidstilbud sikrer, at hverdagspraktikken glider let. Både for de travle børnefamilier og seniorerne der ønsker nærhed til indkøb og gode transportmuligheder. Fra boligen vil du desuden kun have 5,5 km ind til Aarhus Centrum.
Der tages forbehold for eventuelle ændringer og trykfejl. Billederne i denne annonce er af en prøvelejlighed, og derfor ikke den pågældende bolig, hvorfor differencer kan forekomme.