Næsten nyistandsat 3-værelses lejlighed
Du har nu muligheden for at leje denne lejlighed, som blev istandsat fra top til bund i 2024.
Lejligheden består af en entré med plads til garderobe. Herfra har du adgang til det store køkken/alrum, som giver dig helt fantastiske muligheder for at indrette et rum, der indbyder til at være lejlighedens samlingspunkt, både når der kommer gæster, men også når familien er kommet hjem og skal nyde en aften sammen. Om du befinder dig i køkkenet, spiseafdeling eller sofaafdelingen, har pludselig ikke betydning - du bliver stadig en del af samlingen.
I køkkenet er der integreret opvaskemaskine.
Fra køkken/alrum, har du adgang til lejlighedens to værelser, som begge har indbyggede skabe. Det store af værelserne, er oplagt som soveværelse til forældrene, da det har god skabsplads og samtidig har god plads til en dobbeltseng. Det mindre værelse, kan benyttes som barneværelse eller eventuelt hjemmekontor.
I modsatte ende af værelserne, finder du det store flotte badeværelse. Her får du en flot, dejlig bruseniche samt en nyttig vaskesøjle, der både har plads til vaskemaskine og tørretumbler.
Alt inventar i både køkken og badeværelse er fra 2024, hvorfor der kan forventes god energieffektivitet.
Opbevaringsplads er der også tænkt på, da du ved køkken/alrum har adgang til et lille separat rum, som er oplagt til opbevaring.
Der medfølger egen lille terrasse.
I baggården findes der garager (med plads til bil), som kan tillejes til lejligheden. Derudover har du i baggården adgang til cykelskur.
Lejlighedens placering er helt perfekt, med få hundrede meter til både gågade og dagligvarebutikker, samt under en kilometer til Slagelse station.
Bemærk at vi ikke har billeder af lejligheden.