Ringen, 8200 Aarhus, Aarhus N - 2. sal
Svinget er tegnet af C.F Møller Architects. Byggeriet består af 62 boliger, et nyt fælleshus til Nyes beboere og den lokale købmand NYMA.
Sammen med nabobebyggelsen Sneglehusene, udformet af arkitektfirmaet BIG, danner planen en spiralformet bevægelse ind mod det fælles gårdrum og det store regnvandsbassin Sneglehussøen.
Bebyggelsen indeholder lejligheder i både 1 og 2 plan i varierende størrelser fra 46 m² til 197 m².
BOLIGEN:
Boligen er indrettet i ét plan og indeholder køkken og stue i ét med udgang til altan. Hertil soveværelse og mulighed for etablering af yderligere ét værelse. Rummeligt badeværelse med vaskefaciliteter.
Lejer betaler a´conto vand, mens forbrug af el og varme afregnes af lejer direkte med forsyningsselskaberne.
Nye
Svinget ligger i Nye, smukt placeret med udsigt over Aarhus, Aarhus Bugt og Egå Engsø. Terrænet er bakket og skrånende mod syd, omkranset af mark og skov. Mod nord/øst ligger nabobyerne Elev og Lystrup, adskilt fra Nye af åben natur. Mod vest afgrænses byen af Lisbjerg Skov og Lisbjerg Bæk, som vil blive et rekreativt område hvor Nyes beboere kan færdes frit i den skønne natur.
Boligerne kombinerer det bedste fra den tætte midtby med det bedste fra forstaden i et grønt og aktivt byliv. Nye udspringer fra et ønske om at tænke og leve anderledes, bevidst og væredygtigt. Kerneværdier som liv, variation og balance er en bærende del af byens identitet.
OBS. Billeder er fra en lignende bolig i bebyggelsen