Hejsa.
Min roomie Daniel og jeg søger en ny roomie til vores lejlighed i Gartnerbyen
📍Om lejligheden
Lejligheden er 94 m², og du vil få et værelse på ca. 9 m² Vi bor tæt på både centrum, havnen og grønne områder. Vi har både altan, opvaskemaskine og vaskemaskine i lejligheden mm. (ja tak!)
🏃♂️➡️🏃♂️➡️Om os
Mads (25) – læser Robotteknologi, pt. i praktik - elsker sport og fysiske aktiviteter. Når jeg ikke træner eller er sammen med venner, nyder jeg at fordybe mig på værelset. Jeg synes selv, jeg laver en ret god boller i karry, og jeg elsker at grille på altanen. Jeg glæder mig til fælleshygge med brætspil, TV, mad og øl indimellem.
Daniel (26) – arbejder fuldtid som bygningskonstruktør, hvilket fylder en del i hverdagen. I fritiden hygger jeg med venner, træner og ser serier. Jeg er altid klar på en øl, kaffe eller madlavning sammen.
🫵 Om dig
Vi leder efter en roomie der er cirka på samme bølgelængde – måske studerende eller i arbejde, social når det passer, men også med respekt for privatliv. Du er ikke-ryger, bidrager til de huslige pligter der følger med at bo sammen, og du sætter pris på god stemning i hjemmet. Det er vigtigt for os, at man har lyst til at være en del af fællesskabet – men det er helt okay at lukke døren og lade op også.
💸 Økonomi og praktisk info
Husleje: 3.850 kr. inkl. aconto og internet. El afregnes separat efter forbrug. Depositum: 10.110kr. Indflytning: d. 15. maj. Værelset er ikke møbleret, men resten af lejligheden er fuldt udstyret.
📬Interesseret?
Send en besked med lidt om dig selv – så finder vi en dag til at tage en snak og lære hinanden at kende. Vi glæder os til at høre fra dig – Daniel og Mads 🫶