Der udbydes nu til udlejning rækkehus i 3 plan.
2. salen har en fremragende og uhindret udsigt over Rødovres tage. Midt på 2. salen er der etableret et taghus med gulv til loft vinduer, så det i store træk minder om et orangeri. Derudover er der næsten 40 kvm tagterrasser fordelt, så der altid er sol et sted på terrasserne (når solen skinner).
4 plans rækkehus er 149 kvm og har en månedlig leje på DKK 18.900-.
Lejemålet består af stueplan med køkken, alrum entre og badeværelse. 1. sal har stort soveværelse og 2 fine værelser, samt badeværelse. Hertil kommer orangeri på 13 kvm på 2.sal.
Lige mellem Schweizerdalsparken og Damhus-engen ligger det nyopførte, luksuriøse byggeri Nørregaardsbakken, hvor der udlejes boliger – når kun det bedste er godt nok!
Denne eksklusive bebyggelse af boligejendomme, på en central beliggenhed i Rødovre, er tegnet af Gröning Arkitekter, og opført i nøje udvalgte kvalitetsmaterialer. Boligerne er indrettet med fokus på funktionalitet, design og lækre detaljer.
Bag bebyggelsen er etableret orangeri, bålplads, legeplads mv i en 1.650 kvm stor park.
Townhouset har stor og rummelig køkken/alrum/stue med eksklusive Svane Nordic Raw-køkkenelementer, QUOOKER, og højkvalitets -hvidevarer. Det er indrettet med lyse gennemgående gulve i brede planker, lagt med gulvvarme, og har et dejligt lysindfald fra store vinduespartier, med adgang til hyggelige terrasser og stor tag-terrasse.
Der er etableret indbydende entré. Badeværelse og toilet er lækkert og velindrettet med gulvvarme, belagt med store fliser, og dejlige stor bruseniche. Højkvalitets vaskemaskine og tørretumbler findes i boligen.
Soveværelse og værelser på 1. sal er lyse og rummelige med indbyggede skabe.
Det er muligt at tilkøbe parkeringstilladelse til en bil for DKK 199 pr. md. Der er etableret i alt 10 lade-udtag på ejendommen til el biler.
Lejeperioden er tidsubegrænset, og forventes at kunne starte 15. juli 2026. Små husdyr kan tillades efter aftale.
BIlleder fra tilsvarende lejlighed