Dejligt nyt 2-plans rækkehus beliggende syd for Aarhus i et naturskønt område tæt på både skov og strand. Samtidig er der kort afstand til motorvej E45, hvilket gør boligen attraktiv for pendlere.
Rækkehuset byder på en lys og indbydende entré, en rummelig stue samt et moderne Svane-køkken med god skabs- og bordplads, hvidevarer og mulighed for installation af egen opvaskemaskine.
Boligen indeholder desuden et flot badeværelse med lyse skabe og plads til egen vaskesøjle samt et gæstetoilet. På 1. salen findes tre gode værelser, alle med faste skabe.
Vinduer og døre er fra VELFAC og udført i træ/alu med 3-lags glas, hvilket bidrager til et godt indeklima og et moderne udtryk.
Der er lyse laminatgulve i køkken, stue og på værelserne, mens entré, gæstetoilet og badeværelse er belagt med klinker. Der er gulvvarme i hele stueplan, samt på badeværelset på 1. salen.
Fra den rummelige stue er der adgang til 1. salen, samt direkte udgang til boligens egen have med flisebelagt terrasse – perfekt til udeliv og afslapning.
Til lejemålet hører desuden et uisoleret redskabsrum på 3,6 m² med strøm og betongulv.
Beboerne har adgang til fælles grønne områder, og der er gode parkeringsforhold, samt kort afstand til indkøb, skole og daginstitutioner.
Malling udgør sammen med de omkringliggende byer et velfungerende lokalsamfund med gode institutioner, skoler og et aktivt foreningsliv. Området tilbyder attraktive rammer for både unge, ældre, enlige og børnefamilier.
Husleje ekskl. forbrug.
El, vand og varme afregnes direkte af lejer til de respektive forsyningsselskaber.
Husdyr/kæledyr er ikke tilladt.
Kontakt kontoret for yderligere information eller aftale om fremvisning.
Det bemærkes, at såfremt man står registreret i RKI/Experian, kan vi ikke tilbyde et lejeforhold.