På starten af Skibhusvej udlejes denne skønne og rummelige 3-værelses lejlighed på 99 m². Her får du en bolig med flot lys, gode rum og en helt særlig bonus: en kæmpe tagterrasse, som forlænger sommeren og giver dig masser af plads til både afslapning og hyggelige aftener under åben himmel.
Lejligheden byder på et stort og indbydende køkken-alrum, hvor et bredt vinduesparti sikrer et fantastisk lysindfald og en behagelig atmosfære. De to store soveværelser er udstyret med indbyggede skabe og giver rig mulighed for både opbevaring og indretning.
Badeværelset er rummeligt og har separat bruseniche samt en praktisk kombi vaskemaskine/tørretumbler.
Der er mulighed for at lejeparkering på parkeringspladsen nedenunder for 500 kr. / måneden.
Et oplagt lejemål til dig, der ønsker moderne rammer, god plads og en helt unik udeoplevelse i form af en tagterrasse, der er svær at finde magen til.
Lejligheden ligger tæt på både midtbyen, Skibhuskvarterets hyggelige butiksliv og gode indkøbsmuligheder.