Drømmer du om en bolig med masser af karakter, lys og arkitektoniske detaljer?
Nu har du muligheden for at blive en af de første til at flytte ind i denne helt nyrenoverede 77 kvm lejlighed, hvor klassisk charme møder moderne komfort.
Lejligheden byder på et fantastisk køkken-alrum med loft til kip, hvor de smukke, synlige spær giver rummet en helt særlig atmosfære og rummelighed. Her er god plads til både spiseområde og ophold, og det naturlige lys strømmer ind i rummet og med udgang til en stor sydvendt altan.
Boligen indeholder:
• Stort og lyst køkken-alrum med højt til loftet og flotte synlige spær
• Veludnyttet hems med åbning mod køkken-alrummet, som skaber en luftig og spændende rumfornemmelse
• 2 gode værelser
• Helt nyt køkken med moderne hårde hvidevarer og god skabsplads
• Nyt stilrent badeværelse med elegante messingdetaljer
Lejligheden er renoveret med stor respekt for ejendommens alder og fremstår med smukke sildebensparket som giver boligen masser af charme.
Der er samtidig installeret nye isolerede vinduer, som sikrer et roligt indeklima, hvor trafikstøj fra byen stort set ikke høres.
Ejendommen er ligeledes totalrenoveret og består af kun 4 lejemål, hvilket giver en rolig og eksklusiv atmosfære.
I ejendommens kælder finder du:
• Lækkert fælles vaskerum
• Mulighed for opbevaring
Her får du en sjælden kombination af arkitektonisk charme, moderne komfort og attraktiv beliggenhed midt i byen.
En helt særlig bolig der skal opleves.