Nu udlejes sidste etape af nyopførte lejligheder i Bangs Have, en bebyggelse midt i byen mellem Rugårdsvej og Ørstedsgade i charmerende omgivelser - delvist indrettet i gamle industribygninger - og med et skønt fælles gårdrum med alle fornødenheder. Denne sidste etape er helt nye bygninger, opført i stil og ånd, der passer til Glasværkskvarteret.
Denne nyopførte 3-værelses lejlighed er fordelt over to plan og giver dermed en fornemmelse af eget hus midt i byen.
Underetagen på 1. sal rummer et lyst køkken-alrum med fransk altan ud mod gårdrummet, et soveværelse samt badeværelse. Ovenpå ligger endnu et soveværelse med god plads og mulighed for arbejdsniche samt depot / walk-in closet.
Boligen er opført i materialer af en kvalitet, der sjældent ses i udlejningsboliger. De flotte, lakerede sildebensgulve af massiv egetræ giver et moderne og varmt udtryk, og der er gulvvarme i hele lejligheden. Køkkenet er hvidt og stilrent med mørk bordplade og fuldt integrerede hvidevarer inklusiv opvaskemaskine.
Bangs Have byder på byens måske bedste, private gårdrum med legeplads, grønne arealer, overdækket Gazebo, udendørs fitness og aflåst cykelparkering.
Der er masser af parkeringspladser, ligesom der er adgang til opladning af elbil.
Ud over denne type er der i samme bebyggelse også 2-værelses lejligheder på 50 m2 og helt op til 4-værelses lejligheder på 110 m2.
Vi starter de første fremvisninger snart, så kontakt os allerede i dag for at komme med på det første åbent hus.
Indflytning er muligt i april, maj eller juni måned.