Fuldstændig gennemrenoveret, lys og lækker 74 m2 lejlighed på Dronningensgade - beliggende kun 50 m. fra Gågaden og få min. gang fra Banegården. Lejligheden er placeret i stueetagen i en charmerende, ældre ejendom. Lejligheden er nyetableret (2016), så alt er nyt, også vinduer, lydisolerede lofter, parketgulve og de fuldspartlede vægge. Lejligheden har nyt, hvidt Svanekøkken med opvasker, et lækkert nyt badeværelse med brus, en stue, værelse samt et soveværelse, der vender ud mod det fælles gårdanlæg. Der er datakabler ført i væggene til alle værelser. Møntvask i kælderen og adgang til lukket, fælles gårdhave.
Ejendommen er røgfri.