I et af Odenses mest charmerende baghuse, centralt placeret i det gamle brokvarter og kun få skridt fra rådhuspladsen og den nye letbane, udbydes denne nybyggede og indflytningsklare lejlighed. Boligen kombinerer moderne komfort med hyggeligt baggårdsmiljø og giver en sjælden mulighed for både byliv og ro.
Lejligheden fremstår lys og rummelig med stort lysindfald fra de sprossede vinduer og den store foldedør, der åbner direkte ud til den private, sydvendte terrasse.
Lejligheden byder på:
- Entré, 2 værelser med indbyggede skabe og sprossede glasdøre
- Stort køkken-alrum fra HTH med alle hårde hvidevarer inkl. opvaskemaskine
- Stilfuldt badeværelse med gulvvarme, terrazzo-fliser og rainshower
- Foldedør, der forbinder stue og terrasse – perfekt til sommerdage
- Lyse gulve gennemgående i hele lejligheden
- Adgang til stor, fælles og ugeneret baggård samt fælles vaskerum
Lejligheden er ideel til deling, men fungerer også perfekt for par eller den kvalitetsbevidste lejer.
Lejligheden er klar til indflytning hurtigst muligt.