Lejligheden ligger i et fredfyldt hjørne i Gartnerbyen hvor der er fordelagtige tilkørselsforhold og unikke fællesarealer.
Lejligheden har et lavt forbrug, en optimal planløsning og pragtfulde udearealer, hvor solen og den friske luft kan nydes i direkte forlængelse af boligen.
Uanset hvor man kigger hen, præger æstetiske rammer udtrykket både udvendigt og indvendigt.
Der er gedigne gulve i egetræsparket, som giver glød til rummene og skaber sammenhæng på tværs af boligen - og både trægulvene og de store fliser i badeværelserne er naturligvis med gulvvarme. En bolig med optimal komfort.
Det åbne køkken er inspireret af et lyst, nordisk look, der med flot og funktionelt design udgør lejlighedens omdrejningspunkt med elementer fra Svane Køkkenet og integrerede hvidevarer fra Gram.
Køkken/alrummet flyder naturligt sammen med opholdsstuen, hvilket giver et fantastisk fællesrum med plads til at kombinere madlavningen og hyggeligt samvær. Uanset hvor i lejligheden I opholder jer, er der store vinduer, der sikrer et smukt lysindfald og flot udsigt.
Fra det centrale opholdsrum er der desuden direkte udgang til terrasser hvorfra udsigten til det grønne anlæg kan nydes. Lejligheden har gode, store terrasser med god plads til havemøbler.
I opgangen er der dørtelefon.
Der er mulighed for tilkøb af privat parkeringsplads med mulighed for tilslutning af el-ladestander til elbiler.