Pæn, nyistandsat 2-værelses lejlighed udbydes til indflytning snarest muligt.
Lejligheden har en klassisk opbygning med en lille entré, der fører over i alrum/køkken med badeværelset bagerst.
Hertil kommer et fint stort soveværelse.
Køkkenet er udstyret med komfur, køle/frys og emhætte — og selvfølgelig masser af skabsplads. Badeværelset er enkelt og nemt at vedligeholde.
Ejendommen har indendørs cykelparkering og eget gårdareal. Den ligger centralt i Odense nær grønne områder, den kommende letbane og alle byens muligheder med caféliv, special- og dagligvareforretninger og kulturelle tilbud.
Lejligheden overtages nymalet og med afhøvlede og lakerede gulve. Det må påregnes, at lejligheden ved fremtidig fraflytning skal bringes tilbage i væsentligt samme stand.
Ejendommens øvrige beboere er rolige og stabile lejere, og vi søger tilsvarende et voksent og ansvarligt menneske i dig :-)
Det bemærkes endvidere, at lejemålet er røgfrit, og at der ikke må holdes hus-/kæledyr.