Lækker fuldt møblerede studiolejlighed på 44 m² beliggende i stueetagen i Bangs Have, Lejligheden ligger lige over for TV 2 og kun få minutters gang fra Odense centrum og banegården.
Lejligheden er ledig fra den 1. januar 2027, og lejeperioden er minimum 3 måneder.
Lejligheden består af ét stort og lyst rum, flotte egetræsgulve i sildebensmønster og et hvidt køkken med ovn, induktionskogeplade, opvaskemaskine og køle-/fryseskab.
Den udlejes fuldt møbleret med dobbeltseng, sofa med sofabord, spisebord med plads til fire personer, skrivebord med kontorstol, som er ideelt til hjemmearbejde, samt klædeskab. Køkkenet er udstyret med service og køkkenredskaber, og sengetøj er inkluderet. Du skal derfor blot medbringe din kuffert.
Badeværelset er indrettet med bruseniche, rundt spejl med indbygget lys og egen vaskemaskine.
Lige uden for lejligheden finder du Bangs Haves fælles gårdmiljø med overdækkede siddepladser, udendørs fitnessudstyr, legeplads og hyggelige grønne områder.
Ejendommen har desuden en aflåst cykelkælder, og der er mulighed for at arrangere parkering med ladestander til elbil i gården.
Månedlig leje
7.490kr