Velkommen til en velindrettet stuelejlighed med en funktionel planløsning og et disponibelt rum, der giver ekstra fleksibilitet i indretningen – eksempelvis som soveafdeling eller hjemmekontor.
Lejligheden har plankegulve, indbyggede garderobeskabe og et moderne køkken med emhætte, kogeplader, ovn og køle/frys fra Invita. Badeværelset har separat bruseniche og gulvvarme.
Foran boligen finder du en lille privat terrasse, der giver mulighed for at nyde udelivet. Ejendommen har desuden elevator, fællesvaskeri, cykelkælder, privat depotrum i kælderen og grønne fællesarealer. Internet er inkluderet i huslejen.