Området:
Velkommen til Vester Voldgade – centralt beliggende i hjertet af Indre By!
Lejligheden er beliggende i en klassisk murstensejendom fra 1895, som i alt rummer 10 herskabelige lejligheder. I stueetagen mod gaden findes forskellige butikker og små specialforretninger, som bidrager til et levende og stemningsfuldt miljø omkring ejendommen. På ejendommens bagside findes en smal gårdhave med plads til cykelparkering samt mulighed for parkering af bil i gården mod betaling. Derudover er der mulighed for parkering i området med beboerlicens gennem Københavns Kommune.Denne yderst charmerende og herskabelige lejlighed rummer 163 kvm fordelt på fem værelser. Lejligheden indeholder tre soveværelser, to stuer en suite, et køkken samt et stort badeværelse. Den gode loftshøjde og de store vinduespartier skaber en lys og rummelig atmosfære i hele boligen. Samtidig byder lejligheden på en række klassiske og herskabelige detaljer såsom stuklofter og charmerende dørkarme. Hertil kommer radiatorskjulere, høje paneler samt et gennemgående sildebensparketgulv i lyst egetræ.
Med en lejebolig på Vester Voldgade bor du et af Københavns mest centrale steder – lige på grænsen til Indre By og i kort afstand til både Rådhuspladsen, offentlig transport, hyggelige caféer og gode shoppingmuligheder. Samtidig er du tæt på grønne åndehuller som Ørstedsparken, der året rundt indbyder til gå- og løbeture samt besøg på legepladsen med de mindste.
Lejevilkår:
Der er ikke mulighed for at leje boligen, hvis du er registreret i RKI.
Der betales 3 måneders leje i depositum, 1. måneds leje samt 1 måneds forudbetalt leje.
Det er ikke muligt at leje boligen, hvis den skal anvendes som delebolig/bofællesskab.
Husdyr er ikke tilladt i ejendommen.