Museumsgade, 7400 Herning - 2. sal
Hyggelig og lys 2V’er tæt på Søndre Anlæg og stationen
Denne lyse og velindrettede toværelses lejlighed ligger på anden sal og dermed øverst oppe i den nydelige ejendom på Museumsgade 64. Det sikrer dig blandt andet et gavmildt lysindfald og også en dejlig udsigt til trækroner, villatage og himlen over byen.
Bogstaveligt talt lige om hjørnet kan du nyde endnu mere grønt i form af Søndre Anlægs skønne, rekreative rammer. Af mere praktisk karakter er det tillige værd at nævne den meget korte afstand til stationen, når du skal videre omkring. Resten af de mange tilbud og faciliteter i centrum bor du selvsagt også ganske tæt på.
Lejligheden er indrettet med en rummelig stue og et flot, moderniseret køkken med plads til spisekrog ved vinduet. Dertil kommer et soveværelse med indbygget skabsplads samt et badeværelse, hvor pladsen også er generøs. Til ejendommen hører en hyggelig baghave, og i kælderen er der fælles vaskefaciliteter samt parkeringsmulighed for cykler.
Kontakt os for at høre nærmere.
Skriv din besked her...