Farum Hovedgade, 3520 Farum - 1. sal
Opført i lækre materialer og med arkitekttegnet privat gårdhave, elevator lige til døren og stor opvarmet parkeringskælder med el-ladestander og vand til bilvask. Her er mulighed for leje af p-plads.
Her er kort gåafstand til Farum Station og Farum Sø. Indkøb foretages i den lækre nyopførte Rema1000 - lige nedenfor ejendommen.
Ejendommen har apotek og nyåbnet café/restaurant i gadeplan, så alt man kan ønske sig er lige indenfor rækkevidde.
Alle lejligheder har elevator direkte til hoveddøren og meget indbydende trappeopgang med store vinduer og flot udsigt til nabolaget. Lejlighederne er opført i moderne og meget lækre materialer af yderste kvalitet. Du får fornemmelsen af eksklusivitet allerede når du træder ind i opgangen. Sildebensparket i egetræ, Kvänum kvalitetskøkkener og elegant udførte badeværelser tydeliggør, at dette bestemt ikke er en typisk udlejningsejendom. Det fantastiske lysindfald, de store altaner og udsigten fuldender billedet.
Rummelig 4 værelses lejlighed beliggende på 1. sal, med sydvestvendt altan. Lejligheden er indrettet med entré med lækkert badeværelse. Det store lyse køkken er i åben forbindelse med stuen, og de store vinduespartier giver et dejligt lysindfald. Udgang til altan fra stuen. Utrolig stort soveværelse – kan evt. benyttes til ekstra stue, afhængig af behov. Soveværelse med eget badeværelse med vaskefaciliteter. Mindre værelse med skab.
Der er brugsret til 3 kvm. depotrum.