Fantastisk lækker 3/4V (2 soveværelser, stue og køkken alrum med spiseplads) med en centralt, rolig og charmerende beliggenhed med udsigt over Aalborgs middelalderby. Til ejendommen hører en lille hyggelig gårdhave med cykelskur, grønne bede, krydderurter og lounge og bålfad. Det perfekte spot til at nyde de varme sommeraftner.
Lejligheden fremstår åben og lys, og er total moderniseret med fokus på kvalitet, sjæl og charme. Lækkert stort og nyt kvalitets køkken med massiv egetræsbordplade. Hvidevarerne er i topkvalitet og energisparende herunder b.la. Quooker med brus, amerikanerkøleskab med icemaker og induktionskogeplade.
Nyt stort og lyst badeværelse med gulvvarme, bruser og Miele vaskesøjle bag skræddersyet matteret glasdør. Dugfrit spejl, vægophængt toilet, designhåndklædetørrer samt skab med spots. Dæmpbare LED spots i både bad og entré.
Skøn og åben stue med store vinduer samt hjørne balkon med frit kig op ad rolig gade.
I flere rum fremstår den ene væg med fritlagte mursten, som giver lejligheden et charmerende og rustik "Newyorker vibe".
Tænker du/I at boligen er interessant, så skriv et par ord om dig/jer. Anfør gerne tlf. nummer.
Vi søger voksne, rolige lejere med tolerance og livsglæde. Med positiv tilgang til livet, som vil blive gode naboer.
Området:
Niels Ebbesens Gade har en eftertragtet beliggenhed i centrum – tæt på byens velrenommerede spisesteder, hyggelige cafeer, gågade og mange kulturelle tilbud. Lejligheden ligger tæt på både Kildeparken, Kulturhuset Nordkraft og Aalborg Hovedbibliotek. Desuden kort afstand til Banegården og offentlige transportmidler
Lejevilkår:
• Husleje 9.210,- kr. pr. mdr.
• Aconto varme 1.300,- kr. pr. mdr.
• Aconto vand 500,- kr. pr. mdr.
Førstegangsbetaling:
• depositum (3 måneders husleje)
• forudbetalt leje (1 måneds husleje)
• første huslejebetaling inkl. forbrug.
Lejemålet er tidsubegrænset. Der er tale om et ikke-rygerlejemål, og det er ikke tilladt at holde dyr.