💰 Lav månedlig husleje på 5.000 kr. inkl. boligafgift med aconto varme, internet og trappevask + 500 kr. i forbrug, i alt 5.500 kr.
💵 Depositum svarende til 3 måneders husleje på 15.000 kr.
🏡 2,5-værelses lejlighed på 69 kvm.
🌎 Lejligheden er placeret på Sønderbro, tæt på Karolinelund og 5 minutters gang fra Aalborg Banegård.
🔑 Overtagelse fra 15. juni eller efter nærmere aftale.
📅 Fremlejes i op til 1 år.
Lejligheden er beliggende på 2. sal og er bestående af en sammenhængende stue og spisestue, et soveværelse, et køkken, en fordelingsgang og et badeværelse med bruseniche. I køkkenet er der køle fryseskab og opvaskemaskine. Der er egen vaskemaskine i det fælles vaskerum i opgangens kælder. Til lejligheden er der tilhørende 7 kvm loftrum, 8 kvm. kælderrum, samt eget aflåst cykelskur med plads til to cykler.
Lejligheden ligger i en velholdt rødstens ejendom, som er blevet løbende vedligeholdt gennem årene. I ejendommens fælles gårdhave er der legeplads, træningsstativ samt et orangeri med plads til 25 personer, der kan lånes gratis af andelshavere/fremlejere.
Sønderbro ligger i kort gåafstand til Aalborg midtby. Det er let at handle ind på Eternitten eller på Godsbanen. Banegården er 5 minutters gang derfra og universitetet er indenfor cykelafstand.