Drømmer du om et indflytningsklart hjem med moderne materialer, lave varmeudgifter og en overskuelig have? Så er denne gennemrenoverede villa på 103 m² måske noget for dig.
Huset ligger fredeligt for enden af en blind vej i hjertet af Øster Bjerregrav med blot 150 meter til købmanden.
Boligen byder på et stort og lyst køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, to rummelige værelser, nyt badeværelse, lukket garage samt sydvendt terrasse og en nem have.
Boligen er gennemgribende renoveret med blandt andet nyt Tvis-køkken, nye gulve, nye vinduer og døre, nye overflader samt varmepumpe. Materialevalget er gennemført med fokus på kvalitet og et moderne udtryk.
Vi søger lejere, der ønsker et hjem for en længere periode og som vil værdsætte og passe godt på boligen.
Forbrug betales særskilt til leverandør med undtagelse af vand, som betales aconto med huslejen.