Perfekt til familien eller som delebolig
Denne lyse og veldisponerede lejlighed giver dig plads til både hverdag og samvær. Planløsningen rummer en rummelig entré med god opbevaringsplads, tre indbydende værelser samt et stort køkken-alrum, hvor der er rigelig plads til både spisebord og sofaafdeling. Badeværelset er indrettet med separat bruseniche og vaskesøjle, og i kælderen får du desuden et praktisk depotrum. Ejendommen har elevator, som giver nem adgang til boligen.
Tæt på både natur og byliv
Gyngemosen ligger kun 1 km fra den fredede Utterslev Mose og blot 8 km fra Københavns Rådhusplads. Området byder på dagligvarebutikker, daginstitutioner og skoler lige i nærheden, samt gode forbindelser til offentlig transport og motorvejsnettet. Gladsaxe Kommune har desuden etableret en moderne multihal i området, hvilket giver gode muligheder for fritidsaktiviteter.
Kvalitet og moderne design
Matlakerede trægulve
Invita Trendline køkken i grebsfrit design
Induktionskogeplade, pyrolyseovn, integreret køle-/fryseskab og opvaskemaskine
Hvid køkkenbordplade med sort kerne og sort silgranitvask
Vaskemaskine og tørretumbler fra Miele
Aflåseligt depotrum i kælder (ca. 3 m²)
Dørtelefon med kamera og adgangskontrol via briksystem
Husdyr kan tillades efter ansøgning.
Praktisk info
Binding de første 12 måneder. Herefter 3 måneders opsigelse.
.
Bemærk: Billederne er vejledende og kan variere fra den aktuelle bolig.