Velkommen til Gads Hus!
Denne moderne bolig på 96 m² er beliggende i det attraktive Gads Hus i Bellakvarteret og byder på en gennemtænkt og delevenlig planløsning, der gør lejligheden ideel til både venner, par eller familie.
Boligen har et rummeligt køkken-alrum i åben forbindelse med stue, som fungerer som et naturligt samlingspunkt. Her er god plads til både spiseafdeling og opholdsområde, og fra alrummet er der direkte udgang til en altan, som giver ekstra uderum.
Lejligheden rummer tre gode værelser, som er godt adskilt fra hinanden. Værelserne kan også anvendes som soveværelse, kontor eller gæsteværelse alt efter behov. Det ene værelse har adgang til et praktisk depotrum.
Det moderne badeværelse er funktionelt indrettet med plads til vaskesøjle, og entréen byder på gode opbevaringsmuligheder.
En lys, moderne og velindrettet lejlighed med god plads, altan og en attraktiv beliggenhed – perfekt til dem, der ønsker en delevenlig bolig med fælles opholdsrum i et af Københavns nyere kvarterer.
Husdyr: kan ansøges
*Bemærk at billederne ikke nødvendigvis er taget af/fra den pågældende bolig, og at udsigt m.v. derfor kan variere.