91 m² lejlighed med 3 værelser og ny træterrasse til leje – Vedbækvej, 1. sal, 9500 Hobro
Lejlighed på ca. 91 m² udlejes på Vedbækvej, 1. sal, 9500 Hobro.
Lejligheden er beliggende på 1. sal med egen indgang via udvendig trappe. Boligen består af entré, badeværelse, et stort opholdsrum med køkken og stue i ét, et større værelse som typisk anvendes som soveværelse, et mindre værelse som egner sig godt til børneværelse samt et ekstra rum, der passer fint som kontor, walk-in-closet eller mindre gæsteværelse.
Boligen er totalrenoveret i 2020, hvor både køkken og badeværelse blev etableret helt fra nyt. Lejligheden fremstår derfor moderne og indflytningsklar med hyggelige skråvægge samt et godt lysindfald fra de mange vinduer.
Til lejligheden hører en nyopført træterrasse. Fra terrassen er der adgang via trappe til en mindre fælles forhave. På den modsatte side af ejendommen findes desuden et større fælles haveareal. Begge haver deles med beboeren i underetagen.
Der er adgang til fælles garage med mulighed for opbevaring samt en mindre parkeringsplads ved ejendommen. Derudover er der gode parkeringsmuligheder langs vejen.
Følgende hårde hvidevarer medfølger:
* Køle-/fryseskab
* Ovn
* Opvaskemaskine
* Vaskemaskine
* Tørretumbler
Husleje: 7.500,00 kr./md. inkl. forbrug
Depositum: 3 måneders husleje
Forudbetalt husleje: 1 måneds husleje
Overtagelse: Hurtigst muligt
Kontakt for yderligere oplysninger eller fremvisning.