Drømmer du om en helt ny lejlighed i et af Aarhus' mest attraktive bykvarterer? Så har du nu muligheden for at blive den første beboer i denne flotte 3-værelses lejlighed på Daugbjergvej 33, 3. tv., 8000 Aarhus C.
Lejligheden er på 70 m² og er indrettet med en gennemtænkt planløsning, som gør den ideel til både parret, den lille familie eller to venner, der ønsker en delevenlig bolig.
Boligen byder på en lys og rummelig stue i åben forbindelse med et moderne HTH-køkken, to gode værelser med mange indretningsmuligheder samt et flot badeværelse med egen vaskesøjle. Fra stuen er der udgang til en sydvendt altan på 5 m², hvor solen kan nydes det meste af dagen.
Der er valgt kvalitetsmaterialer overalt i boligen med smukke lamelplankegulve i egetræ, moderne HTH-køkken med gode opbevaringsmuligheder samt integrerede Siemens-hårde hvidevarer.
Trægården er en del af det populære nye bykvarter Trælasten, hvor moderne arkitektur møder grønne omgivelser. Som beboer får du adgang til flotte fælles gårdrum med rekreative opholdszoner, plantebede samt fælles tagterrasser med orangerier.
Beliggenheden er helt ideel med kort afstand til Aarhus C, caféer, indkøb, offentlig transport, Brabrandstien og Aarhus Å. Her får du det bedste fra to verdener – pulserende byliv kombineret med naturskønne omgivelser lige uden for døren.
Bemærk: Lejligheden er fortsat under opførelse. De viste billeder er derfor alene vejledende og skal blot give et indtryk af lejlighedens indretning, materialevalg og den forventede færdige stand.
Kontakt os endelig for yderligere information eller materiale om boligen.