Flytter du til Aalborg for at studere?

Flytter du til Aalborg

Skal du flytte til Aalborg for at studere? Mega Fedt! Men hvis du er ny i byen, kan det være svært at vide, hvor man skal finde bolig. Især hvis man vil bo tæt på studiet. Vi har derfor forsøgt at gøre boligjagten mere overskuelig for dig, så du hurtigt kan finde ud af, hvor du skal lede efter bolig, for at være tæt på studiet 😌

AAU – Aalborg universitet

Aalborg Universitet befinder sig ca. 6 km. fra centrum. På AAU finder du alle 5 fakulteter samlet samme sted, nemlig i det østlige Aalborg.

  • Det sundhedsvidenskabelige fakultet
  • Det tekniske fakultet for IT og design
  • Det humanistiske fakultet
  • Det ingeniør- og naturvidenskabelige fakultet
  • Det samfundsvidenskabelige fakultet

Hvis du gerne vil bo tæt på studiet, skal du finde din bolig i Aalborg Øst (9200). Så har du også mulighed for at sove lidt længere, for hvem vil ikke det? Men hvis du snildt kan klare 6. km på cyklen eller måske bare i bussen, kan du vælge at finde bolig i centrum (9000).

Professionshøjskolen UCN

Professionshøjskolen UCN i Aalborg, er placeret på 4 forskellige adresser rundt i byen. Derfor er det relevant at tjekke op på, hvilket sted du skal studere, inden du finde din næste bolig.

UCN Hobrovej

Har du søgt ind på uddannelser som eksempelvis:

  • Finans-, service- eller markedsføringsøkonom
  • Sports management
  • Financial controller

Så kan du med fordel finde din bolig i det centrale Aalborg. Der er forskellige steder i centrum, du kan finde bolig i, herunder Vestbyen, Eternitten og Øgadekvarteret.

UCN Mylius Erichsens Vej

Vil du derimod have med andre mennesker at gøre, og har søgt ind på pædagog- eller læreruddannelsen? Så skal du finde bolig i den nordlige del af Aalborg SØ (9210).

Da UCN på Mylius Erichsens vej befinder sig tæt AAU, skan du også finde bolig i Aalborg Øst (9220). Vil du bo tættere på på centrum, skal du finde bolig i midtbyen (9000). Du finder gode forbindelser frem og tilbage, både med den offentlige transport eller på cykel.

UCN Selma Lagerløfs Vej

UCN på Selma Lagerløfs Vej, befinder sig i det østlige Aalborg, med AAU som nærmeste nabo. Skal du derfor studere:

  • Ergoterapeut
  • Fysioterapeut
  • Jordemoder
  • Radiograf eller
  • Sygeplejerske

Kunne det være relevant for dig, at finde bolig omkring Nørre Tranders i Aalborg Øst (9220). Især hvis du er typen der gerne vil bo så tæt på studiet som overhovedet muligt, og længere væk fra centrum.

Vil du derimod gerne bo tæt på centrum, hvor du har alt inden for overskuelig afstand, og har ikke noget imod en lille trilletur på cyklen eller med bussen, så skal du finde bolig i Aalborg (9000).

UCN Sofiendalsvej

Skal du studerer noget inden for eksempelvis:

  • Byggetekniker, Bygningskonstruktør
  • Datamatiker, It-teknolog
  • El-installatør
  • Produktions- eller Grafisk designteknolog
  • Multimediedesigner
  • Produktionsteknolog
  • Produktudvikling og teknisk integration eller
  • Software-, Web eller Digital konceptudvikling

Skal du finde bolig omkring Sofiendal i Aalborg SV (9200). Aalborg SV kan for nogle virke langt væk fra det hele, og hvis du er en af dem, kan du med fordel finde bolig i enten Hasseris, Aalborg (9000) eller omkring Kærby og Godsbanearealet.

Det Jyske Musikkonservatorium

Har du altid været vild med musik, gennem folkeskolen og gymnasiet? Så har du måske søgt ind på Det Jyske Musikkonservatorium, hvor du kan uddanne dig inden for klassisk, rytmisk og elektronisk musik.

Det Jyske Musikkonservatorium holder til i hjertet af byen. Derfor vil Centrum være det oplagte sted at finde bolig. Du kan også vælge at flytte til Nørresundby (9400), som befinder sig på den anden side af Limfjordsbroen. Her har størstedelen af lejeboligerne en lækker udsigt over fjorden.

Held og lykke med studiet og boligsøgningen! 😊

Du kan stadig nå at oprette en BoligAgent, hvis du endnu ikke har fået det gjort! Det er helt gratis!