Vi udlejer et lyst og hyggeligt værelse i vores lejlighed lige ved Nyhavn. Værelset er ledigt nu, og lejeperioden er ubegrænset. Vi søger derfor en, der kan flytte ind hurtigst muligt eller senest i januar.
Om lejligheden:
- Lejligheden er ca. 170 m², og værelset er ca. 10 m².
- Værelset vender ud mod en rolig gård og har eget opbevaringsrum lige uden for døren.
- Værelset kan lejes møbleret eller umøbleret.
- Stort køkken, fællesstue (som udvides til december) med skøn havudsigt, badeværelse og separat toilet.
- vi ommøblerer også stuen når vi har det ekstra rum ved siden af ledigt, da vi gerne vil have en ny sofa nyt tæppe, tv møbel etc.
- Adgang til hyggelig gård og have.
- Meget central beliggenhed lige ved Nyhavn, tæt på alt.
Lidt om os:
Vi er to veninder, Clara og Josefine, begge i midten af 20'erne. Josefine arbejder i en AI-startup, og Clara arbejder som konsulent i Big4.
Vi bruger det meste af vores hverdag på arbejde, familie og venner. Vi er begge rolige og jordnære og leder efter en ligesindet roomie, der har lyst til at bo i et hyggeligt og roligt hjem.
Vi lægger stor vægt på, at vores hjem er rent og pænt, og at alle hjælper til med rengøring og oprydning i fællesarealerne.
Vi søger gerne en, der er nogenlunde jævnaldrende, er i fuldtidsarbejde og har sin egen hverdag. Vi forventer ikke, at vi skal lave alt sammen, men der skal selvfølgelig være plads til at invitere venner over, tage et glas vin eller se en film sammen i stuen engang imellem.
Ingen par.
Vi søger altså en roomie, der ønsker et hjem og ikke et kollegie. 😊
Skriv endelig lidt om dig selv, hvis det lyder som noget for dig, eller hvis du gerne vil komme forbi og se værelset!
Bedste hilsner\
Clara & Josefine