Jeg udlejer et stort og regulært fuldt renoveret værelse på 10 m² med højt til loftet i en lys og velholdt lejlighed på Nybrovej, Gentofte.
Om værelset
Du har dit eget værelse, som er nyrenoveret. Det har indbygningsskabe, som giver dig masser af god opbevaringsplads. Værelset er ekviperet med en seng og et skrivebord. Lejligheden har et renoveret køkken med service, nyt køleskab, opvaskmaskine, ovn og kogeplader og en hyggelig spiseplads, som bliver din helt egen.
Vi deles om køkkenet, fordelingsgangen og badeværelset.
Beliggenhed
Lejligheden ligger i et roligt område med gode transportmuligheder og indkøb tæt på:
- 300 meter til buslinje 150S, som kører direkte til Nørreport (busturen tager 20 min)
- 1,8 km til Gentofte Station (14 min til Nørreport)
- 5,2 km til DTU
- 600 meter til nærmeste supermarked.
Boligforeningen har et stort privat grønt fællesareal med bænke og mulighed for at grille om sommeren.
Husleje
4.350 kr. pr. måned inkl. vand, varme, el og internet.
Hvem søger jeg?
Jeg søger en roommate, som er studerende eller i fast arbejde, og som sætter pris på et roligt og rent hjem. Det er vigtigt for mig, at vi viser gensidig respekt, tager hensyn til hinanden og bidrager til en god stemning i hverdagen.
Lidt om mig
Mit navn er Lucas. Jeg er 20 år og arbejder i Advokathuset Plesner. Jeg har en travl hverdag med arbejde, træning, venner og kæreste og værdsætter derfor et hjem med ro, orden og en afslappet atmosfære. Jeg er social og imødekommende, men respekterer også privatliv og plads til hinanden.
Hvis værelset lyder som noget for dig, så send gerne en besked med lidt om dig selv – f.eks. din alder, hvad du laver til daglig, og hvad du søger i et lille “bofællesskab”.
Indflytningen sker 13 september.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Vh Lucas