Huset er et ende-rækkehus beliggende for enden af en rolig blind vej. Huset er i to plan. I stueplan er der en rummelig entre, et gæstetoilet samt et lækkert nyere køkken. Køkkenet er i åben forbindelse med et stort spiseområde samt stuen. Fra dette område er der udgang til en stor terrasse, med videre adgang til et stort privat parkområde. I stueplan er der ligeledes et bryggers med egen indgang og vaskemaskine/tørretumbler. På førstesalen er der to gode soveværelser samt et master bedroom med indbyggede skabe. Der er ligeledes et rummeligt badeværelse med bruseniche såvel som badekar. Der er en overdækket carport til ejendommen. Få minutters gang fra boligen er der ligeledes adgang til en privat badebro, med spiseområde, der deles med vejens andre beboere. Der er få minutters kørsel til Rungsted havn samt Rungsted Kyst station.