Boligen er 80 m² og har en stor indkørsel med plads til mindst tre biler samt en dejlig, aflukket have mod nordvest med sol det meste af dagen. Hund er tilladt.
Indenfor fremstår huset med nyt bryggers, nyt køkken og et stilfuldt badeværelse med gulvvarme. Entréen via bryggerset giver praktisk opbevaringsplads til sko og overtøj. Huset rummer to soveværelser og en stor, lys spisestue med brede vinduespartier mod haven. Trægulve i alle opholdsrum skaber en varm atmosfære, mens bryggers, køkken og bad har slidstærke fliser.
Udendørs findes en overdækket terrasse samt et stort værksted/garage.