Huset er opført i 2015 og beliggende i det populære område Skovlunden i Løgstrup, vest for Viborg.
Boligen indeholder et bryggers med klinkegulv, badeværelse med bruseniche samt et funktionelt køkken i U-form med alle hårde hvidevarer. Den lyse opholdsstue har trægulv og udgang til en flisebelagt terrasse. Derudover rummer huset en fordelingsgang med klinker, et soveværelse med trægulv samt to værelser – ligeledes med trægulv.
Der er gulvvarme i hele huset, hvilket sikrer en behagelig varmefordeling året rundt.
Til ejendommen hører desuden et redskabsrum, carport og en lukket have.
(Billederne er fra et tilsvarende hus.)