Da vi skal i praktikophold i Spanien i ca. 6 måneder, udlejes dette hyggelige og velholdte
rækkehus fuldt møbleret. Rækkehuset er perfekt til dig, der søger en nem og
indflytningsklar bolig for en tidsbegrænset periode. Boligen er særligt velegnet til
internationale forskere, ph.d.- studerende, gæsteundervisere eller andre medarbejdere med
et midlertidigt ophold ved Københavns Universitet eller andre uddannelses- og
forskningsinstitutioner i Storkøbenhavn.
Om boligen
Boligtype: Rækkehus med gårdhave
Størrelse: 71 m² fordelt på to etager
Underetage: Lys stue og køkken samt
entre og rum til overtøj og opbevaring.
Med udgang fra stuen en privat solrig
gårdhave med havemøbler og to solvogne.
Køkken og faciliteter: Køkkenet er fuldt
udstyret med blandt andet ovn, komfur,
køleskab, fryser, opvaskemaskine,
mikroovn, kaffemaskine, elkedel, blender
samt alt almindeligt køkkenudstyr.
Overetage: Soveværelse med stort
garderobeskab, en 140x200 dobbeltseng
og et TV. Et badeværelse med toilet,
bruser, vaskemaskine og tørretumbler. På
førstesalen findes desuden et aflåst rum,
som er forbeholdt udlejer og ikke indgår i
lejemålet.
Lejemålet er fuldt møbleret (eksklusiv
linned og håndklæder)
Husregler: Husdyr er ikke tilladt, og
rygning er kun tilladt udendørs. Af hensyn
til naboerne – undgå støj efter kl. 22.00.
Parkering: Muligt med parkeringslicens
Beliggenhed: Indkøb: (ca. 600 meter).
Herlev Station: (ca. 2,6 km og 10 minutter
transport). Busstoppested: (5 minutters gang fra boligen). Københavns Universitet:
(ca. 11 km – med offentlig transport 35-
45 minutters rejsetid).
OBS. BoligPortal gør opmærksom på at boligen er del af en boligforening. Kommende lejer skal derfor godkendes af udlejers boligforening før indflytning