Velkommen til Gads Hus
I den sydlige del af Bellakvarter op ad kvarterets nyanlagte
Sydhave og Aktivitetstaget Bella, er Gads Hus beliggende. Ejendommen består af
123 lejeboliger fordelt på 2-4 værelser. Bygningen er opført i håndstrøgne
teglsten med reference til de danske traditionsrige murede byggerier. Derudover
er bygningen udformet som en karré omkring et indbydende gårdrum, der åbner sig
op ud mod gaden mod syd.
Lyse boliger med altan eller terrasse
Gads Hus er tegnet af Praksis Arkitekter og består af 2-4-værelses lejligheder.
I alle boliger er der taget udgangspunkt i at sikre gode dagslysforhold til de
primære opholdsrum. Materialerne i boligerne er lyse, og køkkenet er hvidt og
moderne fra Invita. Til alle boliger er der knyttet enten en altan eller en
terrasse.
Nabo til natur og aktivitetstag
Det fælles gårdrum i Gads Hus er indrettet med græsarealer, bede samt træer.
Jævnt fordelt i gårdrummet er indrettet opholdszoner samtidig med, at der også
er anlagt et legeområde med sandkasse og legemøblement. Du er nabo til den
grønne park Sydhaven og Bellakvarterets aktivitetstag med træningsfaciliteter,
basketballbane, legeplads og meget mere. Rundt om hjørnet finder du desuden
Byparken, hvor der er mulighed for at gå en tur eller benytte den offentlige
fodboldbane og beachvolleybane, og så er du tæt på Amager Fælled.
Tæt på shopping muligheder og byliv
Gads Hus er placeret tæt på alt det, du har brug for. Der er gode
parkeringsmuligheder i p-huset ved siden af. Har du brug for en shoppingtur er
Field’s lige rundt om hjørnet, hvor du finder butikker, biograf og
restauranter. I nærområdet finder du indkøb som Netto, Føtex Food og Rema 100
samt et godt udvalg af restauranter, caféer, kaffebar og andre hyggelige
butikker. Metrostationen ligger kun 500 meter fra ejendommen, hvorfra det kun
tager 10 minutter at komme til Kongens Nytorv.