Eftertragtet rækkehus i 2 plan – roligt beliggende for enden af en blind vej i Engløbet.
Her får du et moderne og indbydende rækkehus i Englunden, hvor den særlige beliggenhed kombinerer fredelige omgivelser med kort afstand til hverdagens faciliteter. Boligen ligger tilbagetrukket for enden af en blind vej og uden uvedkommende gennemkørende trafik.
Rækkehuset er indrettet i 2 etager med en god og funktionel planløsning. I stueetagen finder du boligens køkken, stue og toilet, mens førstesalen rummer 3 gode værelser med mulighed for både soveværelse, børneværelser, kontor eller gæsteværelse samt badeværelse.
Boligen er opført i moderne kvalitetsmaterialer med store vinduespartier og et flot naturligt lysindfald. Der er indbyggede skabe samt ventilationsanlæg, som bidrager til et sundt og behageligt indeklima.
Rækkehusene i Englunden henvender sig særligt til familien eller parret, der ønsker god plads, moderne komfort og følelsen af eget hus – samtidig med at boligen er nem at holde og ligger tæt på byen.
Der er gåafstand til skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter, og Herlev Station ligger få minutter væk med gode forbindelser til resten af hovedstadsområdet. Indkøb og øvrige daglige fornødenheder findes ligeledes i kort afstand.
Der er mulighed for parkering i området.