På Gisselfeldvej i Vallensbæk udlejer vi dette skønne 4-værelses rækkehus på 113 m2 med egen terrasse.
INDE:
Træder du ind ad hoveddøren, mødes du af en entré, et bryggers og et toilet. Fra entréen går du ind i et kombineret køkken- og opholdsområde, hvorfra der er direkte udgang til et sydvendt terrasseområde. Førstesal består af badeværelse og tre værelser, hvor der fra det største værelse er direkte adgang til et rummeligt walk-in-closet.
UDE:
Boligen har et skønt, privat terrasseområde med haveskur.
HÅRDE HVIDEVARER:
Der er køleskab, fryser, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler i boligen.
HUSDYR:
Det er tilladt at holde minde dyr efter aftale med udlejer. Kontakt udlejer for de specifikke husdyrsregler.
.
PARKERING:
Det er én parkeringsplads til hvert lejemål på fællesparkeringsplads ved ejendommen.
OM OMRÅDET
De 11 rækkehuse ligger i Vallensbæk Kommune – en forstad 16 kilometer sydvest for Rådhuspladsen. Vallensbæk er særdeles velegnet for børnefamilier, da mange vuggestuer, børnehaver og folkeskoler er placeret i nabolaget. Tæt på rækkehusene findes bl.a. Daginstitutionen Amalieparken – en kombineret vuggestue og børnehave – samt Egholmsskolen, der er områdets største skole. Desuden byder Vallensbæk bl.a. på idrætsforeninger, vandsportsklubber og musikskoler, og der er således gode muligheder, hvis du ønsker et aktivt fritidsliv i nærområdet.
Den sydlige del af Vallensbæk er kendt for sin store lystbådehavn og sin smukke strand. Her kan du gå en tur blandt lystbådene, tage del i det aktive fritidsliv i diverse kajak- og vandskiklubber samt bade ved Køge Bugt Strandpark. Centralt i strandparken ligger Arken – Museet for Moderne Kunst, der er et af Danmarks mest kendte kunstmuseer.