Rækkehuset byder på et fantastisk køkken/alrum og stue i et, hvor et stilfuldt Svane køkken med hvide elementer og Siemens hvidevarer er integreret i rummet. Fra det store alrum/stuen er der udgang til privat terrasse og have.
Boligen indeholder desuden et soveværelse med faste skabe, samt to yderligere værelser. Endvidere er der et flot badeværelse med bruseniche, hvidt skabsarrangement samt klinkegulv og gulvvarme. Endelig er der et godt bryggers, med opbevaringsmulighed og mulighed for egen vaskemaskine og tørretumbler.
Boligerne er opført med fokus på godt indeklima. Der er ventilationsanlæg og gulvvarme i alle rum, ligesom der er 3 lags lavenergivinduer, der sikrer lave varmeudgifter. Materialerne er gennemgående valgt med henblik på minimal vedligehold, så tiden i stedet kan bruges på mindre praktiske ting.
Alle boligerne har private vestvendte haver og terrasser, hvor solen kan nydes. Omkring rækkehuset er der grønne arealer inkl. fælles orangeri, legeplads og bærbuske til fri afbenyttelse.
Desuden er der 2 parkeringspladser pr. bolig. Foran boligen ved parkeringen er der et 6m² stort skur med isoleret bund til opbevaring af cykler, havemøbler og andet.
Der er kort afstand til både Snejbjerg Skole og til hallen. I umiddelbar nærhed findes dagligvarebutikker og grønne arealer.
Forbrugsafgifter til vand, varme og el afregnes direkte med forsyningsselskaberne.
Kæledyr kan holdes med skriftlig tilladelse.