Dejligt og flot istandsat rækkehus på 103 kvm. Huset er indrettet således at 1. sal har 3 gode værelser og en fordelingsgang. I fordelingsgangen er der plads til et leje- eller arbejdshjørne.
Stueplan indeholder en forgang, bryggers/baggang, dejligt badeværelse og et stort køkken i åben forbindelse med stuen.
Stuen har ligeledes udgang til en stor terrasse med egen lukket have. Hvidevarer: Køle-/fryseskab, komfur, emhætte, opvaskemaskine og vaskemaskine.
Der er pænt køkken, pænt bad og bryggers og generelt er huset istandsat/renoveret med bla. nye døre ind. og udvendigt, nye 3-lags lavenergiruder, ny-lakerede gulve og flot malet/lakeret trappe. Huset fremstår flot og indbydende over alt og er indflytningsklart.
Boligkomplekset består af to blokke med 5 huse i hver samt forplads med carport til hvert hus og fælles grønne arealer.
Rækkehusene, der er opført i 1984, har en god central beliggenhed i et roligt villakvarter. Kørsel afstand fra Aalborg kun 20 min. Rækkehusene og udenomsarealerne bliver løbende vedligeholdt og fremstår i særdeles velholdt stand. I 2022/2023 fik ejendommen nyt tag og alt udvendigt træværk blev malet.
Antenne, vand, el og varme betales direkte til forsyningsselskab efter egen måler - anslået udgift pr. md kr. 1.200.