Dejlig og velbeliggende lejlighed med egen parkering og terrasse på egen 1 sal udlejes.
Lejligheden ligger på Sønderbro, Varde i et stille og roligt kvarter.
Via egen opgang/terrasse træder man ind i en lille entre. I umiddelbar forlængelse heraf ligger et åbent og funktionelt køkken/alrum. I køkkenet finder man opvaskemaskine, køle/fryseskab, komfur m. ovn samt emhætte. Stuen støder op til køkken/alrum.
Modsat nede ad gangen findes der 1 stor værelse samt et lidt mindre. Begge med god skabsplads og godt lysindfald fra 2 tagvinduer i hvert værelse. Der er naturligvis også et pænt og lyst badeværelse med bruseniche. Der forefindes også indbygget vaskemaskine/tørretumblere i lejligheden. Ligeledes er der et viktualierum til opbevaring med tilhørende fryser.
Gulvene i hele lejligheden er lakeret parketgulve af træ. Ligesom hele lejligheden har persienner/gardiner monteret som på billederne.
Til lejligheden hører også opbevaringsskur, lille gårdhave, cykelparkering samt egen parkeringsplads.
Banegården ligger på den anden side af gaden. Ligesom indkøbsmuligheder og gågaden med alle byens spisesteder/caféer ikke er langt væk.