En af de 4 beboelseslejligheder på Turebyholm Hovedgård udlejes. Kun 6,5 km. til Herfølge afkørslen på E47 og med gode indkøbsmuligheder i Dalby og Haslev by. Udover hovedbygningen består Turebyholmvej 20 af driftsbygninger til Bregentved Gods. Naboejendommen er det fredede Turebyholm Slot. Faxe Kommune har masser af kuperet terræn, skov og strand.
Lejligheden er beliggende på 1. sal med udsigt til lille sø, marker, gamle træer og Tureby Kirke. Den består af entré m. gl. indbygget pengeskab, værelse/stue, stor stue med udsigt til sø og adgang til charmerende overdækket balkon på 12 m2 med trappe ned til stor fælles have, stor pejsestue, ligeledes med adgang til balkon, godt indrettet køkken med masser af skabsplads, kæmpe spisestue, to soveværelser og nyindrettet badeværelse med toilet samt nyindrettet separat gæstetoilet.
Lejligheden har ca. 3 meter til loft, mange gamle skabe, fine detaljer og to smukke porcelæn kakkelovne samt en pejs.
Standen er mere end god. Trægulvene er afslebet og lakeret i 2025. Badeværelse og gæstetoilet er indrettet i 2025.
Til lejemålet hører stort kælderrum og garage. Der er mulighed for overtagelse af el-ladestander.
Der lægges vægt på, at lejer holder lejemålet pænt, og foretager løbende indvendig vedligeholdelse i form af malerarbejde og rengøring. Lejemålet kan ikke udlejes til institutioner eller bofællesskab. Ring til os, eller skriv lidt om jer selv og hvad I laver, når I søger. Profiler og henvendelser uden indhold bliver sorteret fra.
Aconto beløb dækker varme kr. 4.000 og vand kr. 400. Varmen leveres af godsets flis-fyr.
Faciliteter i lejemål og på ejendommen:
Internet og tv – Fibia forbindelse er installeret
Komfur - ja
Emhætte – ja
Have – stor fælles have, som passes af udlejer
Husdyr kræver udlejers tilladelse
Ejendommen er røgfri. Det betyder, at der ikke må ryges inde i lejligheden eller på ejendommens indvendige fællesarealer. Der må ryges udendørs, hvis man bruger askebæger og tager hensyn til naboerne.
Inden vi laver lejekontrakt, indhenter vi debitoroplysninger hos RKI. Vi udlejer ikke til personer, der er registreret i RKI.