Lys og nyrenoveret 4-værelses lejlighed på 2. sal i Slagelse centrum – tæt på VestSjællandsCentret, indkøb (100 m), banegård og busstation (400 m) samt byens hyggelige café- og restaurantmiljø (500 m).
Lejligheden blev gennemrenoveret i 2025 med nyt, rummeligt køkken og moderne flisebadeværelse. Lejligheden indeholder en fordelingsgang med indbygget skab, to lyse stuer en suite, soveværelse samt et ekstra værelse, der også er velegnet som kontor.
Køkkenet er udstyret med kogesektion, ovn, emhætte, opvaskemaskine og god skabsplads. Badeværelset har forberedte installationer til vaskemaskine og tørretumbler.
Mod gaden findes en solrig syd-østvendt altan.
Til lejligheden hører et kælderrum. Der er desuden mulighed for at leje p-plads eller garage på ejendommen.
Fysisk fremvisning tilbydes efter aftale eller oplev lejligheden via 3D-visningen – som Google Street View – ved at klikke på knappen i det første billede.
Ingen husdyr. Lejligheden udlejes ikke som delebolig.
Der er mulighed for overtagelse 15. oktober efter nærmere aftale.