
Velkommen til en skøn og indbydende lejlighed på 2. sal, beliggende tæt på fjorden og de dejlige grønne områder ved Tøjhushaven.
Lejligheden byder på en skøn kombination af charme og rummelighed. De flotte synlige bjælker giver lejligheden masser af karakter og en hyggelig atmosfære, mens de nye, lyse laminatgulve skaber et lyst og harmonisk udtryk.
Du bydes velkommen i en rummelig entré og fordelingsgang, som giver adgang til lejlighedens forskellige rum.
Lejlighedens naturlige samlingspunkt er det store lyse køkken-alrum og opholdsstue, hvor indretningen skaber en fin og naturlig opdeling mellem køkken, spiseplads og stue. Her er god plads til både hverdagens hyggelige stunder og gæster omkring spisebordet. De charmerende skråvægge og ovenlysvinduerne bidrager til en helt særlig stemning og et dejligt lysindfald.
Lejligheden rummer desuden et stort og rummeligt badeværelse med badeværelsesmøbel, bruseniche og god gulvplads. Her er mulighed for selv at installere vaskemaskine, hvis du foretrækker dette frem for at benytte ejendommens fælles vaskekælder.
I den modsatte ende af lejligheden finder du to gode rummelige værelser, der kan indrettes efter behov om det er til børneværelse, gæsteværelse eller hjemmekontor.
Her får du en virkelig dejlig lejlighed med masser af plads, en charmerende atmosfære og en attraktiv beliggenhed tæt på både byen, fjorden og grønne rekreative områder.
Udlejer online i dag
Månedlig leje
5.295kr