Velkommen til en lys og velholdt lejlighed på 77 m2 med en funktionel planløsning, der passer godt til par, den lille familie eller jer, der ønsker et ekstra rum til kontor eller gæster. Her får I en rar base med gennemgående gulve i trælook, hvidmalede vægge og et roligt, sammenhængende udtryk.
Lejligheden byder indenfor i en indbydende entré med god plads til overtøj og sko samt praktiske, indbyggede skabe til opbevaring. Herfra er der adgang til boligens øvrige rum.
Køkkenet er separat og lyst med spiseplads ved vinduet – perfekt til morgenkaffen eller en hurtig hverdagsmiddag. Indretningen er klassisk med masser af skabs- og bordplads, flisebeklædt væg og alle de nødvendige hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskine, ovn med kogeplader, emhætte samt køle-/fryseskab.
Stuen fremstår rummelig og let at indrette med sofa og tv-møbel, og de gode vinduespartier giver et behageligt lysindfald. Herfra er der forbindelse til et ekstra værelse, som egner sig glimrende som hjemmekontor, børneværelse eller gæsteværelse, alt efter behov. Det primære soveværelse giver plads til garderobe og dobbeltseng. (afventer billede af soveværelset)
Badeværelset er lyst og tidløst med fliser, badekar med brus, hvidt skabsarrangement og spejlskab.