Eksklusiv 3-værelses kvalitetslejlighed med terrasse i Munkebjerg Park
I en af Odenses mest attraktive og moderne bydele udlejes denne eksklusive 3-værelses lejlighed. Lejligheden er beliggende i stueetagen i en stilfuld, elevatorbetjent ejendom i Munkebjerg Park – et eftertragtet boligområde, hvor moderne arkitektur, grønne omgivelser og høj boligkvalitet går hånd i hånd.
Boligen byder velkommen i en rummelig entré med faste skabe. Herfra ledes du videre til et elegant badeværelse med eksklusive materialevalg, flotte fliser, bruseniche, væghængt Grohe-toilet, møblement fra Duravit samt et stilrent spejl med integreret belysning. Badeværelset er desuden udstyret med gulvvarme, Miele-vaskemaskine og tørretumbler samt en integreret Sonos-højttaler, der sætter prikken over i'et.
Hjemmets naturlige samlingspunkt er det smukke Designa-køkken i mat hvid med eksklusiv Corian-bordplade og komplette Miele-hårde hvidevarer, herunder opvaskemaskine og vinkøleskab. Køkkenet ligger i åben forbindelse med den lyse opholdsstue, hvor de store vinduespartier skaber et fantastisk lysindfald og giver direkte adgang til en skøn terrasse.
Lejligheden rummer desuden et rummeligt soveværelse med faste skabe og udgang til egen altan samt et ekstra værelse, som er ideelt til kontor, gæsteværelse eller børneværelse.
Gennem hele boligen er der smukke egetræsgulve med gulvvarme, blødgøringsanlæg og en gennemført kvalitetsfornemmelse. Til lejligheden hører depotrum og cykelkælder, og der er nem adgang til boligen via elevator direkte fra kælderen.
Som beboer får du adgang til nogle helt særlige fællesfaciliteter. På ejendommens tag findes en imponerende tagterrasse med drivhuse, væksthuse og et hyggeligt orangeri med køkken – perfekte rammer til afslapning, fællesskab og hyggelige stunder med familie og venner.
Munkebjerg Park er et af Odenses mest attraktive boligområder og tilbyder en ideel kombination af byliv og natur. Letbanen ligger i gåafstand og giver hurtig forbindelse til Odense centrum, banegården, SDU og OUH. Rosengårdcentret med et stort udvalg af butikker, caféer og dagligvareforretninger ligger blot få minutter væk, ligesom motorvejsnettet er let tilgængeligt. Området byder samtidig på grønne stisystemer, rekreative områder og gode muligheder for både motion og afslapning.
Lejligheden er røgfri.
Månedlig husleje
Husleje: kr. 10.495
Aconto varme: kr. 600
Aconto vand: kr. 400
Depositum: kr. 31.485
En sjældent udbudt lejlighed, hvor kompromisløs kvalitet, eksklusive materialer og en attraktiv beliggenhed går op i en højere enhed. Her får du en bolig, der er skabt til dig, som ønsker komfort, æstetik og en hverdag med lidt ekstra.