Eksklusiv lejlighed med altan, walk-in og smukke herskabelige detaljer i Odense C
På attraktive Jernbanegade udbydes denne særdeles flotte og indbydende lejlighed, der kombinerer moderne komfort med klassisk charme. Her bor du få minutters gang fra banegården, gågaden, caféer, restauranter og alle byens faciliteter.
Lejligheden fremstår lys og velholdt med smukke, lyse trægulve og et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier mod Jernbanegade. Boligens naturlige samlingspunkt er den imponerende stue med elegante høje paneler, flot stuk og store vinduer, der giver rummet masser af karakter og atmosfære.
Det moderne HTH-køkken er udført i højglans med integrerede hvidevarer og opvaskemaskine, hvilket skaber et stilrent og eksklusivt udtryk. Badeværelset er ligeledes indrettet i moderne stil med store fliser, rainshower-bruser, backlight-spejl, vaskemaskine, tørretumbler og god opbevaringsplads.
Derudover byder lejligheden på walk-in-closet samt en dejlig altan mod gården, hvor der er mulighed for at nyde udelivet.
En bolig for dig, der ønsker en central beliggenhed uden at gå på kompromis med kvalitet, komfort og flotte detaljer.
A conto dækker både vand og varme.
Kontakt os gerne for en fremvisning.