Lejligheden ligger centralt i H C Andersens Gade-kvarteret på hjørnet på Oluf Bagers Gade i en meget velholdt ejendom med elevator og byder på en moderne indretning med lyse rum og højt til loftet.
Boligen rummer et stort køkken-alrum med god plads til spisebord og opholdszone. Køkkenet er tidløst med hvide elementer, opvaskemaskine, ovn og køle-/fryseskab. Badeværelset er rummeligt med separat bruseniche, skabsplads og vaskemaskine – og udlejer opsætter tørretumbler inden indflytning.
Lejligheden har to regulære soveværelser, der gør den oplagt som delebolig for to studerende eller som hjem for en lille familie.
Der er flotte trægulve, store vinduer og en behagelig atmosfære gennem hele boligen. Ejendommen er pæn og rolig med kort afstand til alt, hvad byen tilbyder – indkøb, caféer, grønne områder og offentlig transport ligger inden for få minutters gang.
Kontakt os via Boligportal for at høre mere eller aftale en fremvisning.
Lejligheden er klar til overtagelse mellem 1. september og 1. oktober.